Forårsfornemmelser på køkkenhylden

Vaser er ikke kun til blomster. I hvert fald ikke hjemme hos Bolig Magasinets stylist, der giver sit køkken et livligt pift med den nye Hammershøi-vase fra Kähler

1. maj 2016 af Redaktionen

Det er i høj på grund af pladsudfordringer, at vores stylist, Julie Løwenstein, er så organiseret, at madvarer kommer i krukker på hylderne. For der er ikke meget skabsplads i det lille køkken. Derfor giver det ro og plads at få samlet madvarer i glas. Men nu er der kommet en ny nabo til krukkerne på hylden hjemme hos Julie – nemlig den fine, lille Hammershøi-vase fra Kähler (som du også kan få et rigtigt godt tilbud her).

”I min indretning går jeg op i at kigge på former og struktur. Og her giver Hammershøi et fint afbræk til de ellers meget cylinderformede krukker og dåser, jeg har stående i køkkenet.

Den har den perfekte størrelse til min hylde, og så giver det bare lidt sjov at fylde den med sugerør – som ellers har for vane at ligge gemt væk i en skuffe, så man altid kommer til at købe nye, fordi man ikke liiiige kan huske, hvor man lagde dem,” siger Julie.

Men når sommeren virkelig kommer, så bliver sugerørene formentlig erstattet af nogle fine blomster, og så må sugerørene tilbage i glemslen i skuffen til højre.

”Jeg vil lave et lille arrangement af nogle vilde blomster, for jeg synes, at Hammershøi-vasen er som skabt til blomsterarrangementer, der ikke er alt for organiserede,” siger Julie.

Du kan lige nu få Hammershøi-vasen sammen med 5 numre af Bolig Magasinet til kun 159 kr. Du sparer over 400 kr.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste