Skrevet af Jens Barslund og Pia Olsen. Foto: Lars Kaslov

En fransk lejlighed i Danmark

Christina L. Jensen er så forelsket i Paris, at hun har omdannet sin lejlighed til et fransk paradis. Lur hendes tricks af her.

Selv om der er 1.000 kilometer fra Christina L. Jensens lejlighed på Østerbro til Paris, er der slet ikke så langt, hvis du spørger Christina. Hendes hjerte er dedikeret til Frankrig, og det er også tydeligt i hendes hjem, som er fyldt med franske lækkerier.

„Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er frankofil. Jeg elsker at tage med min søster og forældre til Frankrig og shoppe på de mange loppemarkeder. Vi tager både til Lille, som jo nærmest er ét stort loppemarked om sommeren, og til Paris, hvor du kan finde de skønneste ting for ingen penge,“ siger Christina, som sammen med sin søster og mor fylder farens minibus med de gode køb, indtil der ikke kan presses så meget som en enkelt lysestage mere ind i bilen.

Stuen er meget spartansk indrettet med en sofa fra Ilva. Det er her, Christina smider sig med en god bog eller lytter til musik. Skindet foran sofaen er fra Illum og har været brugt i butikkens juleudstilling. Mogens Koch-stolen ved væggen har Christina fået af sine forældre. Begge gulvlamper er fra Casa Shop, og maleriet er Christinas eget værk.

Læs mere og se flere billeder på de næste sider ...

Læs kommentarer

Næste »

Mest læste

Seneste

Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud