- Artikel
- Galleri (4 billeder)
Her sidder magten
Skrevet af Bolig Magasinet. Foto: Boligmagasinet.dk
Don Ø's supersæde
Flemming Østergaard er så tilfreds med sin ergonomiske kontorstol, at han nogle gange kommer til at overnatte i den.
Hvad optager dig lige nu?
Det gør videreudviklingen af organisationen.
Vi startede i 1997 med et fodboldhold og syv ansatte. I dag er vi et fodboldhold og 4.000 ansatte. At tiltrække de bedste medarbejdere og bevare vores arbejdsplads som en af Danmarks bedste optager mig konstant.
Hvordan sidder du oftest?
Jeg sidder ofte med benene oppe på bordet og taler i telefon. Eller vipper op og ned. Jeg kører også stolen op og ned og læner mig frem og tilbage. Mange, der har sådan en stol, bruger ikke hele dens repertoire. Det gør jeg. Jeg bruger alle stolens ergonomiske muligheder og har en magen til derhjemme.