16 Bliv glad for dit lille køkken med en ekstra kogeplade, når der kommer ekstra munde på besøg. Pladen her har et handy format, der gør den nem at have i køkkenskuffen – og frem for alt er den både til at holde ud at se på og dejlig plan, når den skal rengøres.
Induktionskogeplade, h 6,4 x b 35 x d 35 cm., 1.999 kr., Ikea.
17 Hold øje med... ... udbuddet af attraktive udstillingskøkkener til salg i Danmark på www.kokkenkob.dk. Du kan spare mange tusinde kroner på et gedigent køkken i den genre – i tilfælde af at dit gamle køkken trænger til mere end en hurtig opkvikker.
18 Klassisk power Et vægur i køkkenet signalerer, at her faktisk bor nogen. Med andre ord den perfekte rekvisit til at gøre nutidens strømlinede køkkendesign mere personligt. Vægur, dia 30,5 cm, 125 kr., www.moodsshop.dk
19 Mere plads, mere sjæl Giv de traditionelle overskabe spændende selskab i form af små skuffer til alt, hvad der er rart at have lige ved hånden. Vægreol med skuffer i træ eller glas, h 15 x b 60 x d 16,5 cm, 199 kr. pr. stk., Ikea.
Tip: Gode til guf Fyld glasskufferne med slik i alle regnbuens farver. Det ser ekstra flot ud (og gør det måske lidt mere interessant at gå i køkkkenet?).
20 Fritstående hygge Opgradér hyggen i dit køkken med et ekstra bord til udstilling af delikatesser, dåser og frisk frugt. Er gulvplads en mangelvare, kan du nøjes med en lille serveringsvogn, som du stiller for enden af køkkenbordet. Det giver samme effekt.
Plastskåle i stabel, 249 kr., vægt, 99 kr., shopper, 249 kr., alt fra Rice, bord, h 90 x b 120 x d 53 cm, 1.359 kr., Ikea.
Tip: Gode borde til formålet Tjek www.ikea.dk for flere bud på borde, som kan sparke liv ind i dit køkken.