10 Endelig en elegant emhætte Erstat dine gamle overskabe med frithængende hylder i to rækker og gør plads til denne geniale ‘lampe’-emhætte. Filteremhætte, h 54 x dia 55 cm. 5.299 kr., Ikea.
11 Kulsort kontrast Kridhvide køkkener vil med et trylleslag få mere karisma med et kulsort gulv. Er der i forvejen planker i rummet, er det bare med at komme i gang med malerbøtten. Alternativt kan du investere i et fikst sort gummigulv. Tæpperingen har et fra 398 kr. pr. kvm, se www.taepperingen.com under ‘vinyl og gummigulve’.
12 Flisevæg i en fart Normalt er fliseopsætning en pertentlig affære, der kræver håndelag og akkuratesse. Men ikke her, hvor fugerne er elimineret til fordel for en stor flise muret op med mørtel.
Flise i metermål, fx 40 x 80 cm, 5.280 kr., Made a Mano.
13 Flise som bordskåner Håndmalede fliser er fantastiske som bordskånere. Sæt filtdutter på bagsiden af fliserne og nyd dem også på spisebordet eller forær dem væk som gave.
Du kan finde mange flere smukke fliser hos Made a Mano, som for eksempel disse håndmalede skønheder, der koster fra 2.200 kr. pr. kvm.
14 Send en bid af køkkenet til autolakerer Det kan være et par låger eller en hel række højskabe, der får spændende karakter i en helt ny farve. Design By Us står bag denne hotte kombination af hvide og mintgrønne elementer.