Hvidt, blidt og feminint er kodeordene for din boligstil, og et af de vigtigste asseccories er stearinlys, som du elsker at tænde i klynger. Men samtidig med at du sværmer for det romantiske, er du vild med ny dansk keramik med enkelt grafisk look a la Helbak/Scherning og Anne Black, som forsigtigt trækker din stil i moderne retning. Du samler måske på Royal Copenhagens ‘Mega Mussel’, som du gerne serverer kusmi-te i (fra de fine dåser, som står fremme i dit køkken). Rejser er ikke det vigtigste i verden, det er til gengæld den hjemmelige hygge og at have god tid i dagligdagen. Du læser gerne gratisaviser og køber danske ugeblade og magasiner om bolig, mode og mad. Du har ingen specifikke yndlingsbutikker, men elsker alle dem, der byder på god stemning.
Her kan du shoppe
- www.frkmage.dk,
- www.gronlykke.com og www.ilva.dk
- Tine K Butik, Bredgade 47, Herning, tlf. 7020 0088, www.tinek.dk
- Det Mondæne Skur, Gl. Kongevej 82, Frederiksberg C, tlf. 3326 1012, www.detmondaeneskur.dk
- Day Home, Pilestræde 16, København K, tlf. 3345 8880, www.day.dk