Action & skønhed hjemme hos møbelimportøren

Skrevet af Bolig Magasinet. Foto: boligmagasinet.dk

Mette Fog driver en engrosvirksomhed med boligtilbehør, og en stor del af det skønne skiftende sortiment testes hjemme hos fruen selv. Hvem der bare var Mette Fog …

Mette Fog, 40 år, selvstændig

Hvor finder du inspiration til din indretning?
Det gør jeg typisk på storbyrejser til udlandet, men jeg får også masser af input på de messer, jeg besøger i kraft af mit arbejde.  

Hvad er jeres næste projekt?
Der er mange ting på ønskelisten: Inddrage
kælderen til beboelse, renovere facaden og shine haven op. Den kunne nemlig også godt bruge en kærlig hånd.

Hvor i huset kan I bedst lide at være?

I køkkenet og på havetrappen, som vi har nedgang til fra køkkenet. Her er masser af vinduer og lys. Et skønt sted at opholde sig.

Hvad siger dit hjem om dig?
At mit hjem er der, hvor jeg slapper af, at jeg handler med møbler, så tingene skiftes ofte ud – og at her bor et barn, der også har sine ting.

Hvad er det bedste ved huset?
Det er beliggenheden. Vi bor kun tre minutters gang fra havet, det er et fantastisk område at bo i.

Hvad lægger du mærke til, når du besøger andre?
Om der er en hyggelig og rar atmosfære. Jeg lægger også mærke til personlige ting, der fortæller noget om de mennesker, der bor der. Generelt er jeg meget nysgerrig og ‘suger’ meget til mig, når jeg er i andres hjem.

Mettes bedste boligfif

  • Flyt om, hvis du ikke synes, dit hjem fungerer optimalt. Det er en ganske gratis form for fornyelse!
  • Skal du flytte til en bolig, der kræver renovering eller drastiske forandringer, er det en god idé at bo der lidt, inden I svinger brækjernet. Det giver et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.
  • Giv dit hvide køkken kant med sorte wallstickers. Vælg et motiv med et blødt grafisk udtryk til det stramme køkken – og omvendt til det romantiske køkken.
Læs kommentarer

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud