Leg jer til en fælles stil

Rikke fik sin sag for, da hun skulle flytte ind i Thomas’ treværelses lejlighed. Hendes kæreste er nemlig en rigtig samler, og for at der skulle blive plads til lejlighedens nye beboer og alle hendes pakkenelliker, måtte der smides ud – med hård hånd.

"Nogle af tingene har han ikke engang lagt mærke til er blevet smidt ud," fortæller Rikke

På trods af den heftige udtynding i møblementet måtte Rikkes ting en tur i opmagasinering. Lige inden sammenflytningen fik parret nemlig mulighed for at slå lejligheden sammen med den ovenover, og de takkede glade ja til 60 ekstra kvadratmeter at boltre sig på. Sammenbygningen af de to lejligheder tog over et år, hvor parret boede på må og få og kun med Thomas’ ting. Men så stod der til gengæld også 150 lækre kvadratmeter klar til at blive indrettet – med begges ting. Med to gange møbler lyder det som en let sag, men det var det ikke for de nye bofæller. Rikkes minimalistiske stil og lyse træ passede ikke som skrue i møtrik med Thomas’ arvestykker i mørkt palisandertræ og skægge samlerfund. Der måtte forhandlinger, overtalelse og snu tricks på bordet for at få indretningskabalen til at gå op. Noget for noget blev praksis, og Thomas’ Panton-stol fik lov til at blive stående til gengæld for Rikkes spisebord, ligesom manden i huset må leve med et yndigt spejl fra Rikkes mormor, mens fruen må bære over med stereoanlægget.
Symbolsk eller ej, så var det endnu sværere for de to at blive enige om, hvor bogskabet skulle stå.

"Jeg mente, det skulle stå ét sted, Thomas et andet. Vi satte hjul under det og kørte frem og tilbage med det i 14 dage uden at blive enige. Derfor inviterede vi nogle venner op og aftalte, at vi skulle gøre, hvad de sagde. Det gjorde vi, og Thomas fik sin vilje," husker Rikke.

Én ting er de to uenige boligentusiaster dog enige om: Der skal ikke tages nogen uovervejede beslutninger, selv om det betyder, at processen bliver lidt længere.

"I lang tid kiggede vi i boligblade for at gafle inspiration til vores nye køkken, badeværelse og trappen til første sal. Vi rev de ting ud, som vi hver især kunne lide, og lagde dem i hver sin plastiklomme. Undervejs sorterede vi i udklippene, og til sidst var der kun tre-fire forslag til hver ting, og så var det faktisk nemt at blive enige om den rigtige løsning", fortæller Rikke og pointerer, at de aldrig er startet enige, men altid endt enige. Men ikke en eneste gang har de rigtig skændtes over det, påstår hun. 

"Vi har valgt luksusmodellen, og ud over lidt malerarbejde har vi kun stået for indretningen og alt det sjove. Havde vi ikke haft håndværkere, men skullet lave det hele selv, var det helt sikkert endt med skænderier."