Dansk design fra A til Z

Skrevet 11. jun 2008 af Boligmagasinet. Foto: Boligmagasinet.dk

Er du designfreak (eller vil du gerne være det), er her lidt til at stille din appetit. Vi har samlet alt, hvad du bør vide om dansk design lige nu.

Se mere om: portræt, design


A
Anne Nowaks tekstiler er inspireret af dengang, hun som barn lå i en grøftekant på  Bornholm og kiggede på græsset og naturen omkring sig. I hendes nye kollektion har kærligheden til naturen bevæget sig fra motiv til materialer, der alle er 100 procent økologiske.

B Bodil Manz’ hænder har leget med ler og formet tynde, fine keramikting i 40 år, og hun er i dag en del af den udenlandske elite. På Kunstindustrimuseet kan du sommeren igennem opleve en hel udstilling om keramikeren og hendes værker.

C Copenhagen Furniture Festival forvandler København til et sandt mekka for alle designelskere. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 5.-7. september 2008, hvor diverse gallerier, cafeer, containere og andre alternative byrum bliver udstillingsrum for et hav af møbelikoner. Det koster ikke mere end en enkelt sms at besøge de forskellige udstillingssteder, og så kan du kvit og frit køre rundt i festivalbusser mellem alle de forskellige design-godbidder.

Læs mere på www.copenhagenfurniturefestival.dk


D Dorte Agergaard Jensens design ligner ikke noget, vi har set før. Og så alligevel ... faktisk ligner det dagligdagsting, man har set tusindvis af gange før. Hendes design er nemlig helt almindelige ting som brændekurve, krøllede dyner og boligblokke i gule mursten trykt som digitalprint i autentisk størrelse på gardiner, persienner, sengetøj og tekstiler.

"Det har altid været en stor interesse at arbejde med virkeligheden frem for mønstre og blomster. Det er en leg med vores normalitetsbegreb,” fortæller designeren, der er uddannet på Central St. Martins i London og Design­skolen Kolding.

Ved at bruge kendte hverdagsting i nye sammenhænge sætter hun spørgsmålstegn ved en række ting. Hvad er egentlig virkeligheden, og hvorfor kan min dyne ikke være smuk?

Det kan den da også sagtens, efter at Dorte har haft fingrene i den og forvandlet den til poetiske tekstiler.

Næste afsnit »

3 numre af Bolig Magasinet for kun 99,00 kr. SPAR: 71,85 kr BESTIL

Afsnit:

  1. 1. A-D
  2. 2. E-H
  3. 3. I-K
  4. 4. L-N
  5. 5. O-R
  6. 6. U
  7. 7. V-Z

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud