Nyheder i juni/juli

Skrevet af Bolig Magasinet. Foto: boligmagasinet.dk

IND:Louise Campbell Den danske designdiva er atter på alles læber – nu med sin spektakulære lysskulptur.UD: Sænkede lofter Uha, er der overhovedet nogen grund til at sige mere? Andet end – hvorfor? OP: Designerblogs Med nogle få klik på tastaturet bliver du hurtigt klogere på tidens tendenser i hele verden. NED: Fimset keramik. Efter nogle år med søde blomster kravler der nu sorte insekter op ad krus og tallerkener.

Møbeltendenser anno 2008

Hvert forår samles indkøbere, producenter og designere
i Milano for at se dugfriske designnyheder og de seneste boligtendenser. I år var messen i Milano kendetegnet ved klare farver, 70’er-nostalgi og naturmaterialer som træ og læder, gerne i mørkebrune nuancer.

Fra møblesnedker til designerdarling

Fredrik Mattson er et af Sveriges absolut hotteste designernavne lige nu. Med en uddannelse som møbelsnedker og designer i bagagen valgte han at starte sin egen tegnestue i 2002, og i de seneste år er det mildt sagt regnet ned med priser og udmærkelser over den svenske gulddreng.
Fredrik beskriver selv sit design med tre ord: evolution, love and revolution, og hans seneste kollektion for Blå Station er da også lidt af en revolution i forhold til svenskerens tidligere minimalistiske design. Møblerne er groft sagt en række forskellige ’byggeklodser’, hvor du på kryds og tværs kan mikse farver, stof og mønstre og på den måde skabe din helt personlige sofa eller lænestol.

Med 2 glade vindere på shoppetur i København

Jacqueline var allerede våd i øjenkrogen, da hun ringede til Anne.
„Jeg har vundet, vi skal til København!” råbte hun, og så var det Annes tur til at knibe en tåre.
32-årige Jacqueline Christiansen Møllerskov og 30-årige  Anne Lund Rasmussen blev nemlig de heldige vindere af en shoppedag med Bolig Magasinets interiørredaktør, Caroline Johansson.
Hjemme på Als er Idémøbler i Sønderborg eneste mulighed, når der skal shoppes møbler, og besøgene i de københavnske boligbutikker fik derfor øjnene til at køre rundt i deres hoveder.
„Jeg kan se, at man ikke skal være så bange for farver. Det er anderledes her end ovre hos os. Jeg er vild med rød, og hvis det stod til mig, skulle vi have en rød sofa. Men jeg har jo også min bedre halvdel, og det er han ikke for vild med,” erklærede Jacqueline. 
Inden turen rundt i Hay, Stilleben og Normann Copenhagen var forbi, skulle Annes nye hus lige indrettes, og Jacqueline skulle have et rødt pift  til sit hjem.  Så stod den på middag på The Bubble og en nat på Hotel Fox, før de to alsingere susede vestpå – fyldt med ny ideer og udfordringer til deres mænd.      
 

Læs kommentarer

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud