BILLIG: Møbel med muligheder
Ikeas klassiske solvogn er lavet i massivt akacietræ, en hård og slidstærk træsort, der er velegnet til udendørs brug. Både hoved- og fodende kan indstilles, og du kan også bruge den som bænk, når den er slået ned. Liggestolen kan tåle at stå ude hele sommeren. Dækstol, ‘Kvarnö’,
h 32 x b 60 x l 197 cm, 1.199 kr., Ikea.
MELLEM: Svungne former
‘Comfort’ fra Ilva er et stabilt
havemøbel med elegante feminine former, der smukt følger din krop. De tværliggende teaktræsplanker bliver holdt på plads af det lette aluminiumstel, og stolen kan indstilles i forskellige trin. Dækstol,
‘Comfort’, h 35 x b 67 x l 200 cm, 3.799 kr., Ilva.
LUKSUS: Elegant skønhed
Denne skønhed af en teaktræsstol er den totale modsætning til mange af de klodsede havemøbler, markedet ellers vrimler med. De raffinerede detaljer og små hjul får næsten stolen til at se svævende ud, og det er lige før, der er sovegaranti på de lækre hynder. Dækstol, ‘Java Lounger’, h 30 x b 70 x l 220 cm, 8.270 kr. inkl. hynde, Room.
Læs kommentarer
Skrevet af Bolig Magasinet.
Foto: boligmagasinet.dk