Da familien overtog campingvognen, var væggene i gulligt træfiner, som nu er malet sort og hvidt ligesom resten af campingvognen. Det konsekvente farvevalg giver øjet ro, og får den lille vogn til at virke ryddelig.
Når det er tid til at sove, bliver lågen klappet ned, og en dobbeltseng på 180 x 200 cm fremtrylles. Hynderne er nye og betrukket med hvidt nappa, der nemt kan holdes rent med en våd klud.