Få glade farver ind i din bolig

RØD/ORANGEMarkér med rødt, hvis et specielt hjørne skal være helliget afslapning og indbyde til tosomhed. Rød er kærlighedens og lidenskabens farve og står flot mod hvidmalede gulve og vægge. Brug den gerne til større møbler for at opnå en dramatisk effekt. Lignende stof til pudebetræk fås hos Grønlykke.com, spiralboghylden er designet af Ron Arad for Kartell, 3.280 kr. RØD/ORANGEMarkér med rødt, hvis et specielt hjørne skal være helliget afslapning og indbyde til tosomhed. Rød er kærlighedens og lidenskabens farve og står flot mod hvidmalede gulve og vægge. Brug den gerne til større møbler for at opnå en dramatisk effekt. Lignende stof til pudebetræk fås hos Grønlykke.com, spiralboghylden er designet af Ron Arad for Kartell, 3.280 kr.
Skrevet af Bolig Magasinet. Foto: Foto: Edward Hendricks, Alan Lee, Laura Stamjer og Henrik Clifford

Se, hvordan farverne påvirker dig, og hvordan du på elegant vis sniger dem ind i din bolig.

Se mere om: følelser, farver
Det betyder farven for dig
RØD forbindes med lidenskab og stærke følelser og står for aggressivitet og vitalitet. I Romerriget var rød lig magt og øvrighed og blev brugt i beklædningen af både kejseren, adelen og ikke mindst i hæren. Der er politisk-historisk noget revolutionært forbundet med farven rød. Det er også en farve, der dominerer og påkalder sig stor opmærsomhed hos mennesker og dyr. Tænk bare på tyren i arenaen.

BLÅ
er traditionelt set skandinavernes yndlingsfarve. Blå er i århundreder blevet brugt i boligen; på boliginventar i almuestil, på porcelæn og i viktorianske tapeter. Kombineret med lilla virker blå kølende og nærmest majestætisk. Afarten lilla var tidligere et statussymbol på grund af farvens kostbarhed, og den bliver i dag stadig benyttet symbolsk af adelige og kongelige. Lyseblå har en kølende effekt på kropstemperaturen og bliver derfor ofte brugt i sydlandske restauranter og på behandlingshjem for sindslidende pga. den beroligende effekt. Blå (eller indigo) er historisk set en af verdens ældste farver. De gamle faraoer i Ægypten blev begravet med indigofarvet skæg, og indigo var længe en sjælden og dyr indfarvningsplante i Danmark.

GUL
er lig med sol og sommer og derfor en optimistisk farve, der skriger på opmærksomhed. Små mængder af den giver en stor og flot effekt, men brug aldrig for meget, da gul har vist sig at være stressrelateret - undersøgelser har fx vist, at spædbørn græder oftere og længere i gule rum. Vores øjne drages mod den markante farve, så brug gul de steder i boligen, du vil sætte fokus på.

GRØN
har en stærkt beroligende effekt, og måske derfor er dugen altid grøn til mundtlige eksamener. Grøn refererer til naturen og bliver også benyttet som slagfarve af miljøbevidste/grønne partier og organisationer. Grøn har historisk set også negative associationer - for eksempel bliver vi grønne af misundelse og ‘han er helt grøn', dvs. uerfaren. Grøn er i øvrigt altid blevet brugt til at beskrive onde væsener fra det ydre rum, alfer, trolde og et hav af tegneserieskurke.

3 numre af Bolig Magasinet for kun 99,00 kr. SPAR: 71,85 kr BESTIL

Fire klassiske farver
Psykologen Ewald Herings udviklede i 1878 den i dag velkendte farvecirkel med fire primærfarver, som vores syn og hjerne primært kan se og opfatte: rød, grøn, blå og gul. Alle andre farver er faktisk blot lysrefleksioner af disse fire farver. De nærmeste naboer til de primære farver er lilla, turkis, orange og lime. I andre modeller indgår kun rød, gul og blå som primærfarver.

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud