Få ny inspiration til din bolig vi har fundet 100 ideer til at
gøre dit hjem smukkere, smartere og sundere. Værsgo at
tage for dig af alt fra tips til
køkken, bad og have til
årets bedste køb.
1 Lette morgener
Er alt det med sengetæppe og et helt
dusin pyntepuder for meget at forlange
hver morgen, kan du nøjes med
noget flot sengetøj. Ryste, ryste, og
kanen ser flot og indbydende ud.
2 Blødt bord
Giv dit soveværelse
et blødere udtryk
ved at bruge en puf
eller en marokkopude
som natbord.
3 Anderledes opbevaring
Find en gammel træstige og mal den i
en flot farve det er en sjov og fleksibel
måde at opbevare ting på. Den kan
både bruges til tøj, nips, bøger og som
magasinholder.
4 Pudekamp
Indret en gammel
flot seng
med masser af
puder, og beklæd
en madras i noget
flot stof. Så
har du en briks
til den daglige
middagslur og
en gæsteseng,
når der er brug
for det.
5 I soveværelset er der ofte meget
fugt. Luft ud hver morgen og luft
jævnligt sengetøj og dyner.
6 Luft ekstra godt ud på badeværelset
under og efter bad og luk døren til
andre rum, så fugten ikke breder sig.
7 Luft kraftigt ud med gennemtræk
mindst to gange fem minutter dagligt.
8 Tør helst dit tøj udendørs eller i
aflukkede rum, hvor der er godt med
udluftning. Aldrig på radiatoren, da
det giver meget høj luftfugtighed.
9 Stilet symmetri
Er der luft på begge sider af
din seng, ser det stiligt ud
at hænge pendler på hver
side. Husk, at du kommer til
at kigge op i den, så vælg
en lampe, der også er flot
indvendig som fx denne udgave
af Pantons Topan-
lampe, der har guld på
indersiden. For at det skal
være rart at tænde lyset
med morgentrætte øjne,
skal du bruge en elpære
uden for mange watt.