Kenneth Herschel er toptilfreds med sit nye badeværelse, der er indbegrebet af enkel og elegant luksus.
Hvor fandt du inspiration til den nye indretning?
Boligmagasiner og generel interesse i indretning. Desuden har jeg tidligere sat lejligheder i stand, og det har givet mig noget erfaring.
Er der noget, du fortryder ved badeværelset?
Det er pisseirriterende, at spejlet dugger, når jeg har været i bad, så i mit næste badeværelse skal jeg helt sikkert have elvarme bag spejlet. Jeg vil også gerne have nye ruder med frostet glas i stedet for den film, der er klistret på nu. Det ser lidt billigt ud i forhold til det øvrige rum.
Hvad er blevet det bedste ved din bolig?
Badeværelset. Det er gennemført. Hele lejligheden er blevet lavet om, og undervejs har jeg fortrudt nogle ting, men i badeværelset sad den i skabet første gang. Når jeg engang flytter fra lejligheden, vil jeg have et badeværelse fuldstændig magen til i min nye bolig.
Hvad lukker du aldrig ind i dit hjem?
Nips, amagerhylder og Club 8-møbler.
Regning:
| Toilet | 3.688 kr. |
| Vask | 3.295 kr. |
| Blandingsbatteri | 3.560 kr. |
| Spejl | 599 kr. |
| Brusehoved | 8.500 kr. |
| Håndbrusersæt | 9.980 kr. |
| Afløbsrist | 1.890 kr. |
| Fliser | 14.960 kr. |
| Indbyggede spots | 2.350 kr. |
| Håndværkere | 85.000 kr. |
| I alt | 133.822 kr. |
Læs kommentarer
Håndvasken, som tidligere var placeret ved siden af toilettet,
er nu placeret skråt over for toilettet. Indretning handler ofte
om at forenkle arbejdsgange og mindske antallet af skridt,
og dette er et godt eksempel på denne kunst.
Håndvask, 3.295 kr., Duravit, blandingsbatteri, 3.560 kr.,
Vola, sæbe og håndcreme, 149 kr. pr. stk., Illums Bolighus,
toilet, designet af Philippe Starck, 3.688, Duravit, toiletspand,
1.495 kr., toiletbørste, 1.195 kr., begge fra Vipp.