VM Bjerget kåret som verdens bedste boligbyggeri
Skrevet af Signe Lønholdt. Foto: BIG/Jens Lindhe
Københavnsk boligbyggeri er kåret som verdens bedste ved World Architecture Festival i Barcelona
København og Ørestaden har fået et arkitektonisk landmærke i verdensklasse: VM Bjerget i Ørestad City er netop blevet kåret som verdens bedste boligbyggeri ved World Architecture Festival i Barcelona.
VM Bjerget er en unik sammensmeltning af parkeringshus og boliger, som arkitekt Bjarke Ingels kreative hjerne har udformet.
De fire jurymedlemmer betegner VM Bjerget som et dristigt projekt, der er blevet belønnet for sin entusiasme.
– Projektet er ikke uden problemer – et typisk første design af en ung arkitekt, som har kastet alle de ideer der har filtreret sig gennem hans hoved de sidste 10 år ind i byggeriet. Alligevel overgår husets stærke sider, f.eks. de fantastiske private udendørs rum og det spændende p-hus under boligerne, langt de mindre succesfulde sider. Det varsler en lovende fremtid for den unge arkitekt, skriver juryen i sin bedømmelse.
Blandt andre nominerede i kategorien 'Boligbyggeri' var en række andre fremragende byggerier i bl.a. Spanien, England og Holland, som er tegnet af førende tegnestuer som BDU Estudio de arquitectura, Allford Hall Monaghan Morris og MVRDV. Samtidig gik VM Bjerget videre i konkurrencen om at blive kåret til verdens bedste byggeri – en pris som uddeles ved festivalen i morgen fredag.
–Det er sjældent.at boliger fremhæves som verdensarkitektur. Og så er jeg super glad for, at vores lange og inspirerende samarbejde med Per Høpfner og Dansk Olie Kompagni igen har givet resonans i resten af verden, siger arkitekt Bjarke Ingels.