Det røde skumgummitæppe er blødt og isolerende og derfor perfekt til tumlelege på gulvet. Disse er fra www.inreda.com til ca. 425 kr. for 4 brikker, men lignende kan købes i Toys R'Us og Babysam for ca. 200 kr. Kurve til legetøj er købt hos svenske Åhléns, blå stol, 'Ficco', 169 kr., Ilva.
Farmand har bygget en væg med en rude midt i rummet, så værelset føles lyst og luftigt på trods af opdelingen. På bordet er der malet kogeplader med sort højglansmaling. Vinduesdekoration med anemoner, ‘Flat Flowers’, 139 kr., Favoritsaker, hylde, ‘Stripa’, 45 kr., Ikea, grydesæt, ‘Duktig’, 75 kr., Ikea, pink bakke, ‘Djeco’, 299 kr., Trust & Trust.
Boghylden har handy-far også snedkereret og efterfølgende malet mentholfarvet. Hylden gør det let at overskue udvalget af spændende bøger, selv om det stadig kan være svært at vælge den helt rigtige.
Her finder du tallerkenrækker Du kan ofte finde tallerkenrækker på loppemarkeder og hjemmesider med gamle ting og sager. Du kan også købe en spritny – dog med mindre charme, men så slipper du for at male den – hos for eksempel Oliver Furniture.
Garderoben gemmer på både tøj og legesager. Med et forhæng i stedet for låger kan Lola – med tiden! – selv finde sine ting. Garderobeskab, 'Pax', her er tre moduler sat sammen, hver på 50 x 35 cm, 290 kr. pr. stk., Ikea, stof til forhæng, 'Grove Garden F5633-02', ca. 700 kr. pr. m, Osborne & Little v/Tapet-Café, loftlampe, 'Surprise', 495 kr., Colorique v/www.inreda.com