Behøver vi at sige, at levende lys er verdens hyggeligste form for belysning? Selv hos en lysdesigner som Birgit Østergaard er der levende hygge på bordet, her i form af fyrfadsstager fra Anne Black.
Birgit har fået bygget små halogenspots ind i det gamle vitrineskab, og sammen med en bagbeklædning malet i guld giver det et smukt og bemærkelsesværdigt lys.
Enkel opskrift på hygge En læselampe og en lænestol med et lækkert stykke skind smidt hen over er en enkel kombination, som kan mætte et helt rum med hygge. Lampen her er et loppefund. Birgit Østergaard er nemlig ikke kun til nye designerlamper – hun samler også på vintagemodeller.
Spartansk, men rart Birgit Østergaards lamper er møbler i sig selv, og de kræver plads omkring sig for at stråle maksimalt. Møbleringen i stuen er derfor reduceret til det mest nødvendige, men netop fordi der står en skulpturel lampe og kaster varmt lys på gulvet, bliver stilen aldrig gold og skrabet.
Gulvlampe, 35 x 35 x 35 cm, 2.400 kr., Birgit Østergaard.