Køb en lang hylde i et byggemarked, mal den i en flot farve og montér kraftige elastikker parvis på træet (med søm eller en hæftepistol). Stil hylden lodret på gulvet i entreen eller soveværelset, så har du orden og overblik i skoafdelingen.
Den lange entré fører til soveværelset, som er indrettet med mormors gamle sybord, vintage Holmegaardlampe, Ray & Charles Eames’ røde skalstol og et fransk tøjstativ på hjul. Det lange spejl og de hvide opbevaringskasser er fra Ikea.
Anne Black kan bedst lide at lade enkle blomster fremstå i sin egen poesi, som her franske anemoner i hendes egne ‘Hay’-vaser. Keramiktræet er af Paul Scott.
Indtil videre sover lille Alva tæt på mor og fars soveplads i sin ‘Leander’-vugge. Det store hvide sengetæppe er et damasklagen fra Georg Jensen, den store hvide pude er en ekstra fra sofaen i stuen, det bløde sengetæppe fra Janne Wendt, og de grafiske puder fra By Fribert.
Malte nyder indtil videre at have sit eget værelse med masser af plads til alle sine biler og ridderting. Men på sigt må han nok vænne sig til tanken om tøsegrej, når lillesøster flytter ud af mor og fars soveværelse.