Le Klint: En familie af foldere

’Le Klint 190’, designet af Philip Bro Ludvigsen, 4.695 kr. Le Klint. ’Le Klint 190’, designet af Philip Bro Ludvigsen, 4.695 kr. Le Klint.
Skrevet af Signe Lund-Jensen. Foto: Boligmagasinet.dk

Det begyndte som en slags familiehobby, men i dag er familien Klints sans for folderier blevet en moderne succesvirksomhed

Se mere om: belysning, portræt, le klint
Hvad gør man, hvis man ikke lige kan finde en lampeskærm, man synes er pæn? Man designer da bare en selv. Det var i hvert fald, hvad P.V. Jensen-Klint gjorde i 1901, da han i mangel af bedre foldede sin egen skærm. Det blev begyndelsen på familien Klints folderier, og i 1943 fi k sønnen Tage Klint udviklet og patenteret teknikken; lampefirmaet Le Klint var en realitet.

I år kan Le Klint fejre 65-års fødselsdag og prale af, at deres allerførste lamper er blevet klassikere, der stadig sælger godt. Men som enhver sund og fornuftig virksomhed har familien Klint ikke bare dvælet ved succeserne, men formået at udvikle sig. Le Klint har ry for at være et fi rma, der gerne åbner dørene for unge designere, og det er måske netop forklaringen på, hvorfor virksomheden har bevaret sin succes i mere end et halvt århundrede.

"Vi har hele tiden udviklet vores koncept for at lave noget, der er tidssvarende, som for eksempel lysekronen 'Buketten', hvor der bruges LED-teknologi. Vi er ikke bange for at prøve noget nyt med unge uerfarne designere - det har altid ligget i firmaets politik," siger Karin Frederiksen, marketingkoordinator hos Le Klint.

Sinja Svarrer Damkjærs 'Buketten' er en nyfortolkning af den klassiske Le Klint-lampe og et vellykket eksempel på, hvordan plisseringer ikke bare er plisseringer, men med nye friske designerkræfter kan foldes og krydses på nye tidssvarende måder. Selv i de nye og mere tekniske Le Klint-lamper er håndværket holdt ihævd, forklarer Karin Frederiksen:

"Håndværket er vores kæphest - det, vi lægger vægt på. Der sidder otte foldepiger og håndfolder alle lamper. En håndfoldet skærm er et ægte kunsthåndværk, som ingen maskiner kan erstatte."

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 152,70 kr BESTIL

Le Klint
HVOR? Odense
HVEM? Le Klint-fonden, bestyrelsesformand Hans Vestergaard, adm. direktør Kim W. Jensen
HVOR GAMMEL? 65 år
HVOR MANGE? 52 ansatte
STØRSTE SUCCES? ’Le Klint 1’

Det kender du dem for
’Le Klint 1’ af Tage Klint
’Sakselampen’ af Erik Hansen
’Undercover’ af Philip Bro Ludvigsen

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Seneste

Boliglinks

Se alle forhandlere »

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud