Sådan laver man verdens dyreste seng

Skrevet af Signe Lund-Jensen. Foto: Illustration: Lisa Grue

Tom Cruise har en, og det svenske kongehus har mange. De blåternede senge fra Hästens er de seneste år blevet en kæmpe succes, men hvad koster sengen?

Hvis du synes, du sover udmærket i din seng til 1.000 kroner, så forestil dig, hvordan det ville være at tilbringe natten på en 300.000 kronerssag!

Har du lyst (og råd) til at kaste dig ud i sådanne søvn-oplevelser, skal du henvende dig hos det svenske sengefirma Hästens. Men hvordan kan en enkelt seng koste det samme som et helt luksuskøkken?

Vi har været en tur forbi Hästens' fabrik i Köping i Sverige og undersøge sagen. Da Hästens startede tilbage i 1852, havde ingen forudset, at firmaet 150 år senere ville være synonym med luksussenge i verdensklasse. Dengang var Hästens' spidskompetence nemlig sadler af hestehår, men efterhånden som hesten gik af mode som transportdyr, måtte det svenske firma bogstavelig talt sadle om.

At kaste sig over senge i stedet kan synes som noget af en kovending, men når man ved, hvordan en Hästens-seng bliver til, giver det mening. Heste betyder nemlig stadig alt for det svenske firma, for en af hemmelighederne bag de berømte senge er, at de er fyldt med hår fra de firbenede kræ - såkaldte krølhår.

Krølhår er et naturmateriale og har derfor en særlig god ventilationsevne, så al den fugt, vi afgiver om natten (op til en halv liter!), fordamper mellem de luftige hestehår - og madrassen og sengetøjet forbliver tørt og rart hele natten.

Men det er ikke hestehårene alene, der gør prisen. Alle Hästens' senge bliver håndlavet i Sverige, der bruges kun naturmaterialer, og det er de eneste Svane-mærkede senge i verden. Det er ikke muligt bare at suse ind lørdag formiddag og investere, da sengene bliver speciallavet præcis til dig. Til gengæld kan du så vælge, om du er til blød eller hård, boks eller spring, rund eller kingsize, og om din mages side af sengen måske skal være blødere end din. Det hele kan lade sig gøre - så længe du er villig til at betale fra 12.000 kroner til 370.000 kroner for den ypperste model, 'Vividus'.

Men selv om der er kælet for alt fra fjedre til kartning af krølhår, er det ikke kun det indre, der tæller. Det er Hästens' blå tern et godt eksempel på. Da ternene blev lanceret i midten af 70'erne, blev de ikke spået en stor fremtid, men i dag er de kendt helt til Dubai og er synonym med de svenske luksussenge i en sådan grad, at Hästens også producerer linned i det legendariske mønster. Og hvorfor egentlig ikke? For bruger man hele opsparingen på en seng, er det da rart, at det kan ses. Også når den er redt.

Vidste du ...
... at der et eller andet sted ude i verden står en pianoformet blåternet seng? Hos Hästens kan alle særlige ønsker nemlig opfyldes.
... at det tager 160 timer at lave Hästens’ dyreste seng, ’Vividus’? Bare at gøre krølhårene klar tager 40 timer i sig selv, og derudover skal der bl.a. bindes 1.200 knuder, laves snedkerarbejde og syes pyntesøm – og det hele foregår i hånden.
... at Tom Cruise har givet sin viv, Katie Holmes, en Hästensseng i gave?
... at Hästens er kongelig hofleverandør – i hvert fald til det svenske kongehus, der er den lykkelige ejer af intet mindre end 60 Hästens-senge?
... at Hästens ikke kun laver senge i blå tern? De fås i flere forskellige farver og mønstre.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 152,70 kr BESTIL

Hvilken seng skal du vælge?
Vil du investere i en Hästens-seng, skal du sætte god tid af. Firmaet vil helst have, at du prøveligger dem alle sammen for at finde ud, hvor hård/blød den skal være – og den skal være blødere, end du tror. Ifølge Hästens er det bedst for kroppen, hvis du ligger i sengen i stedet for oven på den. Dvs. jo tungere du er, des hårdere seng

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud