Hjemme hos chefen fra Designer Zoo

Her slapper Karsten af sammen med sin kæreste Anne-Mette. De lyse gulve har fået lud og er blevet behandlet med hvid olie. Nuancen holdes ved lige med en gang sæbespåner i ny og næ. Sofaen fra Ilva er udstyret med puder fra Janne Wendt. ‘Bønnebordet’ i forgrunden er Karstens eget design. Det fås i fire forskellige størrelser og 90 farver. Her slapper Karsten af sammen med sin kæreste Anne-Mette. De lyse gulve har fået lud og er blevet behandlet med hvid olie. Nuancen holdes ved lige med en gang sæbespåner i ny og næ. Sofaen fra Ilva er udstyret med puder fra Janne Wendt. ‘Bønnebordet’ i forgrunden er Karstens eget design. Det fås i fire forskellige størrelser og 90 farver.
Skrevet af Julie Voge og Mette Thomsen. Foto: Frederikke Heiberg

Karsten Lauritsen er ikke til dyre klassikere, men sværger til anderledes, gerne billige gør det selv løsninger.

Se mere om: boligreportage, herrehybel
Karsten Lauritsen, 41 år, designer og ejer af Designer Zoo


Hvordan vil du beskrive din stil?

Jeg indretter mig efter, at hverdagen skal være en fornøjelse. Mit hjem er skabt, så min kæreste og jeg nyder at være her, med en blanding af nyt kunsthåndværk, designmøbler og loppefund.

Hvad er godt kunsthåndværk?

Det er produkter, der ligesom et godt maleri bliver ved med at give én nye oplevelser, som for eksempel Louise Hindsgavls keramiske værker. De bliver ved med at overraske og være rare at stå med i hånden. Godt kunsthåndværk opstår også der, hvor kunstneren formår at give en del af sine egne følelser videre gennem værket.

Hvad er det vigtigste i dit hjem?

Min kæreste. På andenpladsen kommer et maleri af Flemming Rodian, som jeg fik af mine forældre, da jeg fyldte 18 år. De kunne allerede dengang se, at mine evner lå i den kreative boldgade, hvilket jeg for alvor først selv indså langt senere.

Hvad ville du ønske, du havde designet?

'Syveren' af Arne Jacobsen. Den har gennem mange generationer været kilde til oplevelser og inspiration. Det må føles stort at stå bag det stykke dansk design, der er produceret i så mange eksemplarer.

Hvad drømmer du om at købe til dit hjem?

To læderbetrukne ‘Syver'-stole med armlæn til kontoret. Og drømmen bliver til virkelighed en dag ...


Læs kommentarer

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud