På bare fem kvadratmeter er det lykkedes at indrette et funktionelt og hyggeligt børneværelse til lille Chloé. Når puslebordet med tiden rykker ud, er der fin gulvplads til hyggelig leg. Du kan købe tilsvarende lette møbler i Ikea.
En lyskasse under den nederste hylde i badeværelset er eneste belysning i rummet. Den oplyser saniteten og de mest vigtige toiletsager. Enkelt og hyggeligt, men mon ikke Ann Sophie bør lægge makeup et andet sted i huset, hvis hun vil se, hvad hun har gang i?
Tip: Mal dit eget vindue Når du nu ikke sidder og arbejder foran det der vindue med byens bedste udsigt, kan du kompensere ved at male (eller få en anden til det ...) et flot maleri ud for dit skrivebord, så du har noget smukt at kigge på.
Tip: Vandrør I stedet for at skjule vand- og varmerør løber de som skulpturelle slanger rundt i hjemmet og bruges både i børneværelset og her i soveværelset som perfekte bøjlestænger.