Begge ben på jorden Spar på småmøblerne, og vælg i stedet et enkelt sidebord, du kan flytte fra sofa til lænestol til entré alt efter behov. Det lille tobenede bord er stort set ikke mere end en streg i luften og kan derfor klemmes ind de fleste steder.
Ekstrabord Designdelicatessen. til fx entreen, i ask, h 110 x b 45 x d 45cm, 1.675 kr
Computerkrog Udnyt et lille hjørne af stuen eller soveværelset til en arbejdsplads. Med bærbare computere i husstanden behøver bordet ikke være ret dybt, og bygger du det i forlængelse af for eksempel bogreolen, fylder det hverken fysisk eller visuelt.
’Hee’-barstolen og lampen ’Pigeon Bird’ er begge fra Hay.
Multifunktionelle møbler Spar plads, og lad seng og sofa være to sider af samme sag. Denne seng er bygget af mdf-plader efter mål, der passer ind i rummet. Dynen kan gemmes i et rum under madrassen, og der er også blevet plads til arbejdsbord i det multifunktionelle møbel. Madrassen er betrukket med pænt stof, der sammen med et par store puder gør det ud for sofa i dagtimerne.
Den grå hynde er syet efter mål af Hyndeskrædderen. Puderne er hjemmesyet, den hvide kasse er fra Ikea.
Udnyt højden Kom problemer som overproppede køkkenskabe i møde, og byg to rækker overskabe over hinanden. Ved at udnytte hele loftshøjden slipper du også for, at det roder og støver oven på skabene.
Bonustip: Undgå store greb i et lille køkken, da det kan virke voldsomt. Vælger du skabe helt uden greb, kan du næsten skabe indtryk af, at skabene er en væg, og ingen kan se, hvor meget du og dit køkken egentlig gemmer på. Bonustip: Højglanslak reflekterer lys fra vinduer og lamper og beriger på den måde små mørke rum med mere lys.