Smalle elementer, høje skabe og skydelåger - i Nicolas lillebitte køkken skulle der tænkes kreativt for at få albuerum til at kokkerere
Et lille køkken er ofte lig med for lidt skabsplads. Løsningen kan være åbne hylder, hvor du kan lade dit pæneste køkkengrej stå fremme og pynte. Det knap så pæne gemmer du væk bag lukkede låger.
Tip: Smal kan også gøre det En bordplade behøver ikke at være 60 cm dyb for at være brugbar. Skær lidt af dybden, så får du ekstra gulvplads, og rummet synes større. Brug evt. overskabe som underskabe, da de er smallere.
Kigger du godt efter, kan du forrest til venstre i billedet se, at Nicola har sat et stort spejl op. Et spejl er et ældgammelt kneb, men ikke desto mindre supereffektivt, hvis du vil have et rum til at virke større.
Tip: Kroge med potentiale Hav øje for små kroge og døde hjørner, der måske synes ubrugelige. Med en reol eller hylder i specialmål kan det blive til herlig meget opbevaringsplads. Se fx hvordan Nicola med en høj smal reol har fået ekstra plads til sine flotte skåle og krukker