100 procent hjemmelavet

Jens Christian er uddannet møbelsnedker og designer og har selv lavet familiens køkken. I stedet for at male lågerne og købe nogle greb har Jens Christian valgt at beklæde finerplader med pulverlakerede jernplader, hvori der er bukket greb. Det gav en hård overflade, der er nem at tørre af. Jens Christian er uddannet møbelsnedker og designer og har selv lavet familiens køkken. I stedet for at male lågerne og købe nogle greb har Jens Christian valgt at beklæde finerplader med pulverlakerede jernplader, hvori der er bukket greb. Det gav en hård overflade, der er nem at tørre af.
Skrevet af Signe Lund-Jensen. Foto: Tia Borgsmidt

Jens Christian tog ingen smutveje, da han skulle bygge køkken. Alting blev lavet nøjagtigt på mål, men så fik familien også et praktisk køkken på få kvadratmeter

Se mere om: køkken, små rum
"Et køkken er som en maskine. Her er nogle ting, der bare skal virke, ligesom når man indretter en rumraket. Hverdagen skal fungere, men samtidig er der også nogle æstetiske krav, der skal opfyldes."

Sådan tænker Jens Christian om køkkenindretning, og da han og Lene skulle have nyt sted at kokkerere, var det derfor ikke klaret med et hurtigt besøg i en køkkenforretning. Nej, først skulle to lejligheder lige slås sammen, så skulle der lige væltes vægge og rejses nogle nye, og så skulle Jens Christian, der er uddannet designer og møbelsnedker, selvfølgelig bygge køkkenet selv.

Men så fik parret til gengæld også det køkken, de havde drømt om. Tilpas stort, men vigtigst af alt - brugbart.

"Grundtanken har hele tiden været, at køkkenet skulle være så praktisk som overhovedet muligt. Derfor er her linoleumsgulv, stålbordplade, stik i bordpladen og låger, der er nemme at rengøre."

Umiddelbart ser køkkenets størrelse ikke ud af ret meget. Formen var nemlig dikteret af en hel masse praktiske ting."

Standardelementer passede ikke ind, da der ikke kunne sættes noget direkte på gulvet pga. ventilationssystemet, som løber under det hele. Jeg har derfor brugt meget tid på at regne ud, hvordan det eksisterende layout kunne bruges," fortæller Jens Christian.

Med snedige løsninger har han på få kvadratmeter skabt et rummeligt køkken. For eksempel er øen så bred, at der er låger og skuffer på begge sider, og bag køkkenet har den ferme møbelsnedker bygget en bryggersniche til vaskemaskine, tomme flasker og hvad der ellers ikke var plads til foran den opsigtsvækkende gule mur.



Tips til dit køkken

Farve efter humør
Hold dit køkken i enkle og neutrale farver og pift det op med en farvet væg. Det er nemmere (og billigere) at male den om end at skifte køkkenet ud, når du trænger til nye farver. Jens Christian og Lenes gule væg har fx både været grå, orange og rød.

Rummelighed
Byg skabene ekstra dybe, så du får ekstra opbevaringsplads. Under Jens Christian og Lenes ovn er der et viktualieskab med dybe skuffer, hvor de kan have alle deres kolonialvarer.

Uden kant
Lad bordpladen under komfuret være af stål. Så vokser komfuret næsten ud af bordpladen, og du har ingen spildplads.

Kummefryser på højkant
De færreste lejligheder har ledige kvadratmeter til en kummefryser, og et stort køle/fryseskab kan derfor være en god løsning. Gør som Jens Christian og byg hvidevarerne ind i en niche. Så kan du også få glæde af pladsen oven over.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 152,70 kr BESTIL

Det kostede køkkenet

Indbygningsovn, 4.650 kr., opvaskemaskine, 7.850 kr., kogesektion, 4.400 kr., alt fra Siemens, køle/fryseskab, 15.950 kr., Bosch, finerplader til elementer og låger, 5.700 kr., skuffeløb/beslag/hængsler, 3.150 kr., jernplader til låger og skuffer, 12.320 kr., pulverlakering, 2.220 kr., bordplade, 18.750 kr., blandings-batteri, ’Orbix’, 2.190 kr., Damixa.

I alt: 78.430 kr.

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Seneste

Boliglinks

Se alle forhandlere »

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud