Mette Skjærbæks eksotiske tagterrasse
Designeren Mette Skjærbæk har indrettet sin tagterrasse med storslået udsigt over byens tage med palmer, lanterner og masser af hyggelige siddepladser.
Hvad er det bedste ved din terrasse?
Der er mange ting, men mest at jeg har den! Muligheden for at komme ud er guld værd. Den ligger også perfekt i forhold til solen, og så elsker jeg loungepuderne. Når man først har ligget i store puder, bliver almindelige havestole aldrig de samme. Og så alle urterne - jeg foretiller mig, at jeg på mine gamle dage er sådan en, som børnene på vejen kommer over og får hjemmelavede salver på deres forslåede knæ hos...
Hvornår bruger du din terrasse?
Generelt når vejret tillader det, men ellers både når vi har gæster, når jeg skal lære ungerne, at regn kan føles dejligt, når man lukker øjnene og vender ansigtet mod himlen, til at gå i rundkreds på, hvis der er noget, jeg skal beslutte, til at sove lur i solen på, og ikke mindst til at drikke dejlig hvidvin på i skumringen.
Hvad drømmer du om til din terrasse?
Helårspalmer, solskin - hold op, hvor det kan regne! - og så skal jeg have hængt en Karmameju-hængekøje og Candella-lanterner fra www.designdelicatessen.dk op.
Hvad er dit bedste terrassetip?
1. Indret i forhold til solen. 2. Sørg for læsteder på terrassen. 3. Gør det blødt og behageligt, så det bliver rart at være derude. 4. Brug masser af tæpper, så bliver dine aftener længere. 5. Plant krydderurter og bunddækkeroser i plantekasser. 6. Sørg for mulighed for levende ild i bålfad eller grill og stearinlys.
Læs kommentarer
Mette Skjærbæks eksotiske tagterrasseRundt om det store, lave bord ligger masser af puder af Mette Skjærbæks eget design. Den lilla tekande designet af Helena Rohner er fra Stilleben, lysestagerne og marokkopuderne er fra Grønlykke.com, mens lanternerne er fra H. Skjalm P. Mette Skjærbæk har valgt kun at have planter i forskellige størrelser på sin terrasse.