Peter Lassen I 1982 stiftede han Montana og med det en firkantet, multifarvet nyklassiker i dansk designhistorie. Få har som ham formået at udvikle et enkelt koncept. I dag er Montana blevet et møbel i sig selv, der kan anvendes og mikses på et utal af måder. Godt tænkt.
Fritz Hansen Findes der nogen, som de seneste 10 år har brandet dansk design lige så sofistikeret og stilsikkert som Fritz Hansen? Næppe. Ikoner som Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm ville have haft et eminent eftermæle, uanset hvilken producent der stod bag dem. Men magien, den skal der værnes om. Og det har Fritz Hansen forstået.
fritzhansen.com
'Rin'-stolen er det nyeste skud på stammen fra Fritz Hansen