- Artikel
- Galleri (21 billeder)
Det skal ikke ligne en boligreportage
Skrevet af Louise Kamman Riising og Signe Lund-Jensen. Foto: Pernille Kaalund
Katrine elsker stilforvirring, og hendes gamle arbejderbolig i Nivå er et eksempel på, hvor lækkert man kan bo, selv om man indretter sig med alt fra plastik og farver til antikviteter og naturmaterialer
"Jeg kunne godt tænke mig at flytte i hus.”
Den sætning var deres bankrådgiver ikke sen til at handle på. Han fik hurtigt drejet skærmen, logget ind på en boligside, og vupti - det første hus dukkede op på skærmen, og Katrine var solgt.
En tur forbi det lille hus i Nivå, der tidligere har fungeret som arbejderbolig til et nu nedlagt teglværk, understregede imidlertid kun Katrines følelse af, at her havde de uden tvivl fundet det perfekte hus.
"Udvendigt var det superdejligt, men indvendigt var det knap så charmerende med tæpper for vinduerne, lavt til loftet, nedslidt køkken og bad og en stank af stærke krydderier i hele huset,” fortæller Katrine.
Klar arbejdsfordeling
Der skulle skrælles en del lag af huset, før Katrine og Henrik var inde ved kernen og kunne starte forfra. Både køkken og bad blev udskiftet, hvilket indebar, at al el og vvs måtte fornyes.
„Vi har fået hjælp fra håndværkere til de tunge og lovpligtige ting, men resten har vi lavet selv.
Det giver lidt hovsa-løsninger, men jeg tror, det er en god ting at gøre det selv, for på den måde lærer man virkelig sit hus at kende,” mener Henrik, der har været primus motor for det håndværksmæssige.
Katrine tilføjer:
"Det har været udfordrende at renovere huset, samtidig med at vi kørte firmaet. Især er det knap så sjovt, at panelerne lige skal have en fjerde gang, når man kommer hjem fra arbejde. Men man glemmer hurtigt, heldigvis for det. Med et gammelt hus er det umuligt at lave alt på én gang, og nu mangler kun vinduerne den store tur. Men det er sådan et projekt, hvor vi lige skal hive luft ind, før vi går i gang,” konstaterer Katrine, der især har stået for indretningen af det nye hjem.
"Jeg gider ikke bo som veninderne og have alle de ting, som alle andre har. Det må ikke være for pænt eller alvorligt, men derimellem er næsten alt tilladt,” fortæller hun om reglerne for, hvad der får lov at passere igennem hoveddøren.
"Jeg kigger aldrig efter møbler, for så er det sikkert, at jeg ikke finder noget. Det skal dumpe ned i favnen på mig tilfældigt. Jeg elsker stilforvirring og kan lide alt fra farver og plastik til enkelthed og naturmaterialer, så det hænger ikke helt sammen. Men det er også det, der gør det sjovt og anderledes. Vores hjem skal nemlig ikke ligne en boligreportage.”

Skriv en kommentar