Neonværket til højre er lavet af Lærkes bror, Jeppe Hein, som i øvrigt er medejer af Karriere Bar. Ovenover ses maleriet ‘Deep Flood’ af Michael Kvium. Vovsen Frederik er på vej til hygge i sengen med udsigt til et farverigt maleri af John Kørner.
Gør ligesom Jens-Peter og Lærke, og miks det dyre med det billige. Det giver din bolig mere af den unikke personlighed. Spisestolene her er fra Casa Shop, mens bordet er købt i Ilva.
Den koster ikke en krone, til gengæld har den masser af stil og personlighed. Gem postkort, billetter, udklip, citater og fotos og hæng det hele op i en tæt collage på en væg. Anvend eventuelt sorte billedrammer for at skabe sammenhæng i udtrykket. Fås i Føtex og Ikea.