Hos keramiker Anne Black er den lange, smalle entre et hvidt univers med kulørte klatter hist og pist. Knagerækken, designet af Ray & Charles Eames, er placeret på en skabsdør, skobrættet med røde elastikker er Anne Blacks eget værk, og de hvide emaljespande til vasketøj er fra Ikea.
"Skobrættet var en nødløsning, fordi vi simpelthen ikke havde plads til vores sko i gangen. Derfor tog jeg to brædder, satte elastikker på og hang skoene parvis op i dem. Nu synes jeg faktisk, at skoudstillingen har fået sit eget personlige udtryk i al sin enkelhed," konstaterer hun.
Er du kreativt anlagt kan du selv skabe en knagerække af skomager skabeloner, der her er malet i kraftige farver og skruer på en hvidmalet mdf plade. Bænken kan du se en bygge vejledning på, ved at klikke på dette link
Nogle gange kan man gøre de mest fantastiske fund. Katrine og Henrik fandt den gamle bænk i kælderen, da de overtog huset, og den blev taget i brug uden nogen restauration. Så længe omgivelserne er pænt sat i stand, kan det nemlig skabe en god kontrast med et gammel og råt møbel.
Den rustikke entré i dette italienske hus, kan sagtens overføres til danske forhold. Læg et gulv med glaserede sten og gå efter mørke tunge møbler og vaser. Lampen i loftet er unik, men gå på jagt efter marokkanske glaslygter eller metallanterne for at bevare stilen.