Med andre ord træder man fra hoveddøren direkte ind i hjemmets hjerte, og det stiller særlige krav til køkkenets look. Det må gerne glide smidigt ind i rummet, så det ikke forskrækker øjet eller karambolerer med den tilstødende sofazone. Noget af en eksamen at skulle bestå, men den klarede Lifa Designs karakteristiske Jacob Jensen-køkken.
I stedet for de traditionelle kantede hjørner er skuffemodulerne designet med skrå, indadgående linjer, som får dem til at fremstå mere som et møbel end som elementer i et arbejdsrum. Blødt for blikket, men lige så funktionelt og rummeligt som ethvert andet moderne køkken. Læs kommentarer
Køkkenet er placeret i klassisk u-form, som markerer afdelingen i forhold til gangarealet og stuen i den modsatte side af rummet. Det er arkitekt Poul Svendsen fra 3D Arkitektgruppen, som har udtænkt løsningen i samarbejde med parret. Til venstre uden for billedet befinder lejlighedens entrédør sig. Det første, gæsterne støder på, er altså køkkenets ‘buffetbord’ med et par farvestrålende lamper over. En indbydende syn, når man kommer direkte udefra. Pendelerne fås i Notre Dame, de indbyggede loftspots er fra Bad & Stil.