Kølig italiener
Den ser næsten levende ud, som den står der med sine to polstrede ryglæn placeret som et par øjenbryn på hovedgærdet (som i øvrigt kan tages af, hvis du mangler en pude). Sengen ‘Venice’ er designet af den italienske multikunstner Massino Scolari, der også maler og laver installationskunst, fås i stof eller læder og i forskellige mål. Her madras, l 200 x b 200 cm, seng, h 39 x b 216 x l 224 cm, hovedgærde, h 88 x b 235 cm x l 26 x cm, pris eksklusive madras, fra 59.953 kr., Giorgetti v/Gude Living.