Guide til udebelysning
Skrevet af Bolig Magasinet. Foto: Boligmagasinet.dk
Læs lynguiden til, hvordan du udnytter belysningen i din have afhængig af om det er til brug eller pynt
TIP! Før du køber...
- Gør klart for dig selv, hvilken type belysning du er på jagt efter. Skal den bruges til orientering, hygge eller tyverisikring? Og er du til traditionelt eller mere funky design?
- Find ud af, hvordan lampen er beskyttet mod vind og vejr. Der findes forskellige grader af tæthed - den såkaldte IP-værdi.
- Du kan skåne miljøet ved at vælge LED-lyskilder, der har et minimalt strømforbrug og lang levetid.
TIP! Hvad har du brug for?
- Orienteringsbelysning kan bruges til at oplyse havegangen eller andre trafikerede arealer, mens dekorationsbelysning bruges i et bed eller som spots nedsænket i terrassen for at lyse op på facaden.
- Spar penge ved at investere i fx en standerlampe, der kan stå på terrassen i sommermånederne og evt. flyttes ind om vinteren.
- Udendørsbelysning kan sagtens bruges på altanen, i gårdhaven eller forhaven.
- Skal lampen stå tændt hele natten, så sørg for at vælge en udgave med lang levetid og et lille energiforbrug.

Skriv en kommentar