Folkes sideborde med navnet ‘Beck’ er udført i en gennemfarvet sort mdf-plade med laminat på overfladen, som findes i otte forskellige farver. Folke var i øvrigt nomineret i kategorien ‘Årets bedste design’ i Bolig Magasinets ‘Design Award 2009’.
Mødebordet har Kaspar designet og udført i en gennemfarvet sort mdf-plade med en overflade i hvid, højglans laminat. På bordet ligger materialeprøver til videreudvikling af et nyt projekt til messestande.