Florlet rumdeler
Mange nybyggede boliger er indrettet med store rum med både køkken, spisekrog og stue i en stor balsal. Det kan virke lidt overvældende og mindre hyggeligt. Vil du markere overgangen fra den ene funktion til den anden uden at bygge en massiv væg, giver de delvist transparente trådgardiner et godt resultat. Løsningen bliver endnu bedre, hvis du monterer dem, så de kan trækkes for og fra efter behov. Se hele boligen på boligmagasinet.dk/designerbolig
Tip: Tråde til opdeling
Florlette trådgardiner fra gulv til loft adskiller nemt to funktioner i et rum. Du kan også bruge gardinerne som en effekt op ad en væg med grimme rør. Gardinerne her er fra Hay og fås i flere farver.