Stilrent hyggekøkken

Skrevet af Mette Noppenau. Foto: Anitta Behrendt

Selv om et køkken er lavet af stål og strømlinede elementer, kan det sagtens være superhyggeligt og familievenligt

Se mere om: køkken

Da Karina og Michaels klassiske københavnerlejlighed på 60 kvadratmeter blev lagt sammen med nabolejligheden, var der pludselig udsigt til dobbelt så meget plads, men der blev ikke installeret nyt køkken.

„Vi har længe haft lyst til og brug for et mere rummeligt og pænere køkken, og for nylig blev vi enige om, at nu måtte der ske noget,“ siger Karina.


Fandt køkkenlykken på nettet
Hun og Michael brugte rigtig meget tid på forberedelsesfasen og var ikke specielt begejstrede for de muligheder, som de blev præsenteret for.

„Vi tog rundt i rigtig mange køkkenbutikker og fik også lavet aftaler med flere af dem. De kom med tegninger og tilbud, men det meste var både rigtig dyrt og rigtig kedeligt. Vi brød os ganske enkelt ikke om forslagene, og vi var faktisk begyndt at snakke om selv at designe et køkken, da vi pludselig faldt over Hanne Christiansen Copenhagen på nettet.“

Hanne Christiansen Copenhagen stod for opsætningen af det nye køkken, hvis elementer er opsat på en ny måde end i det gamle køkken for at udnytte pladsen optimalt. Det har gjort køkkenet mere rummeligt og givet plads til en slagbænk foran et af køkkenvinduerne. Her er der god plads til opbevaring, og bænken er også perfekt til en hyggelig kaffestund, eller når børnene skal have hjælp med deres lektier.

„Vi opfatter køkkenet som det centrale rum i lejligheden, og vi bruger rummet rigtig meget - både til hverdag, og når vi har gæster,“ lyder det fra en tilfreds familie, som nu har et køkken på 18 kvadratmeter at boltre sig på.


Sådan får du Karina og Michaels stil

  • Vælg hårde hvidevarer, der enten integreres i køkkenelementerne - her er opvaskemaskinen gemt bag en stålfront - eller matcher resten af køkkenets udseende.
  • Hos Karina og Michael har mikroovnen samme udtryk som køkkenets rustfri elementer og spiller derfor ind i køkkenets helhed, selv om den står for sig selv.
  • Bland forskellige slags glasbeholdere til krydderier, mel, te og gryn. Det giver dynamik.
  • Har du ikke så meget skabsplads, kan du med fordel anskaffe dig en skraldespand, som ikke fylder under køkkenbordet, men kan stå frit ude i rummet. Det er samtidig rart at gemme skrald (og bakterier) under et låg.
  • Bordpladen af lavasten fra Hanne Christiansen Copenhagen er trods sit bastante udseende en blød plade, som tager temperatur efter rummet til forskel fra andre natursten, der ofte føles kolde.

6 nr. for 189,00 kr.
SPAR: 152,70 kr BESTIL

Skriv en kommentar

Før vi gemmer denne kommentar, hvem er du?

Bemærk at hvis du sender din kommentar som gæst, vil du modtage en e-mail med et aktiverings-link.
Din kommentar vil ikke blive vist her på siden, før du har klikket på dette link.

Log ind med din Facebook konto

Klik på knappen herunder, for at fortsætte:

Opret profil

Mindst 3 bogstaver, uden mellemrum og ingen æ, ø og å
Dit rigtige navn vil ikke blive vist.

Vi behandler dig ordentligt!

Din email-adresse vil aldrig nogensinde blive givet videre til andre og vi kunne aldrig finde på at sende dig email, du ikke har bedt om.

Hvad er næste skridt?

Efter du har klikket 'Opret' vil du modtage en mail med dine login informationer.

Seneste

Boliglinks

Se alle forhandlere »

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud