Skrevet af Mette Noppenau og Susanne Hellström. Foto: boligmagasinet.dk

Nyt køkken med gamle minder

Merethe overtog sine bedsteforældres gamle køkken og satte det i stand. Men minderne fik lov at blive.

Intet er overladt til tilfældighederne hjemme hos det unge par Merethe Lyse og Tore Dahle. Merethe og Tore har slebet, pudset, malet og lakeret i flere måneder i huset, som de overtog for et års tid siden, og i næsten lige så lang tid har parret mildest talt været optaget af at opdatere hytten til moderne forhold.

For Merethe er huset, som blev bygget i 1953, fuld af gamle minder - hendes mormor og morfar har nemlig boet her i hele Merethes barndom. Men det er ikke kun Merethes minder, der fylder i hjemmet. Radioen på køkkenbordet spillede eksempelvis hos Tores bedsteforældre gennem hele hans opvækst. Og når han spiste frokost hos farfar og farmor, sad han altid på de blå skamler, som hans eget køkken i dag er møbleret med.

 

Se og læs mere på de næste sider ...

 

Læs kommentarer

Næste »

Mest læste

Seneste

Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud