Byplanlægning på 60 kvadratmeter

Victor Vetterlein 48 år, skulptør og arkitekt. Victor Vetterlein 48 år, skulptør og arkitekt.
Skrevet af Bolig Magasinet. Foto: Boligmagasinet.dk

Med fartstriber på gulvet og en firkantet kontorbygning placeret midt i stuen har arkitekten Victor Vetterlein skabt en mindre kopi af New Yorks pulserende gadebillede i sin lille lejlighed.

Se mere om: hvid, herrehybel, små rum
Chinatown i New York er ikke ligefrem stedet at tage hen en søndag formiddag, hvis du trænger til at koble af. Den altid voksende og vågne bydel er en sand myretue af kinesiske handlende, der falbyder ure, tasker, solbriller og you name it, der nok ligner Gucci og Prada, men med garanti er made in China.

Én ting kan du dog ikke få i Chinatown, og det er lækre møbler. Derfor er det heller ikke nærliggende at tro, at der findes tjekkede lejligheder i området. Men det gør der. En af dem tilhører 48-årige Victor Vetterlein, der bor sammen med sin kone, Soeun, på 60 kvadratmeter. Bare to gader nordpå ligger dog det fashionable Soho. Derfor måtte

Victor betale en hel del for lejligheden, da han overtog den for halvandet år siden. Dengang var boligen dobbelt så  stor, men Victor valgte at udstykke lejligheden i to, så der nu er en lejer i den del, der vender ud mod gaden og  larmen, mens Victor og Soeun bor fredeligere bagerst i ejendommen.

Det tog godt tre måneder at forvandle de 60 kvadratmeter fra en nedslidt bolig til et hjem med en helt speciel stil. Udgangspunktet var at bygge lejligheden op, så den virker som en lille by.

"Jeg kan ikke kontrollere byen uden for min dør. Derfor føles det rart at skabe en mindre by herinde, som jeg kan forme og bestemme suverænt over,“ fortæller Victor, der til daglig arbejder for Thierry Despont - et velanset arkitektfirma i USA med prominente kunder som for eksempel Calvin Klein og Bill Gates.

3 numre af Bolig Magasinet for kun 99,00 kr. SPAR: 71,85 kr BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Seneste

Seneste billedserier


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud