'Hvis man ikke taber kæben over den katedrallignende stue med fem meter til loftet, gør man det bestemt over udsigten. Fra den arkitekttegnede lejlighed på 96 kvadrat- meter kan man nemlig se langt ud over Ørestads stepper. Rigtig langt. Udsigten var også det springende punkt for designer Camilla Kurdahl og hendes mand, Henrik Nielsen, da de købte lejligheden i V-huset, tegnet af arkitekt Bjarke Ingels. „Udsigten betyder alt. Vi nyder lyset og naturens skiften. Det gør et eller andet godt ved ens sind, at der er så meget, øjet kan se på,“ siger Camilla.
Inden Camilla og Henrik besluttede sig for at investere i lejligheden, måtte de først tegne og regne på, om der var plads til to børneværelser. Parret er selv kommet på den kreative løsning med de to værelser oven på hinanden. Maleriet ved trappen er malet af Camilla.
Læs kommentarer
Camilla og Henrik har været fantastiske til at tænke i kreative løsninger. Her er det for eksempel tre hænder med hvert sit udtryk. Hænderne er designet af Harry Allen og købt på happyrocket.com.
Læs kommentarer
Den kreative væg i stuen med både ur, Camillas malerier og anden kunst. Uret er fra Museum of Modern Art i New York, og skænken er fra David Design. Den blå fugl på skænken er fra Søholm Keramik og lavet af Gerd Hiort Petersen. Stolen er ‘Canada’ fra Fritz Hansen og et af de bedre loppefund, som det heldige par fik for sølle 250 kr.
Læs kommentarer
Stuens store vinduespartier giver familien en betagende udsigt over Amager. Henrik er på vej op til parrets soveværelse. Sofaen er fra Ikea, sofaborde fra Designer Zoo, og den store gulvlampe ‘Artemide Mega’ er fra skapetze.com.
Læs kommentarer