Sådan laver du en hyggelig islygte

Skrevet 20. nov 2013 af Eva-Marie Wilken. Foto: boligmagasinet.dk

Se Eva-Marie Wilkens tip til, hvordan du trin for trin laver en hyggelig lygte af is

Se mere om: gør det selv, jul

Hver vinter har jeg lyst til at fylde min have med levende lys, og jeg har fundet en rigtig nem og billig måde at løse det ønske på. Sidste år var vi heldige at have en kold vinter, og man kan jo krydse fingre for en gentagelse. Lamperne er lette at lave og koster nul kroner - og hvis du er heldig, kan de stå i lang tid og lyse op i vintermørket.


Det skal du bruge:

* Gran, kviste eller kogler
* Vand
* 2 skåle i forskellig størrelse
* Frostvejr eller en fryser


1. Hæld lidt vand i bunden af den største skål, og hæld kogler, kviste eller blade ned i skålen. Lad det fryse, så der danner sig en lille bund.



2. Sæt den lille skål oveni og sørg for, at der er vand til kanten, afhængigt af hvor høj du ønsker islygten.



3. Tyng ned med en stor sten eller lignende, så den lille skål bliver stående. Sæt det hele ud i sneen eller i din fryser. Lad det fryse, til det er helt hårdt.



4. Hæld varmt vand på og i skålen, så lygten løsner sig hurtigt. Sæt den i fryseren, til du skal bruge den. Placér den et smukt sted i haven, og sæt et lys i.

Skriv en kommentar
Kommentarer

Et skønt tilbud til dig

  • Giganterne fra Lyngby

    Nyheder 18. sep 2014

    Se, hvordan du sikrer dig, at din Lyngby-vase er en original fra Lyngby Porcelæn - og få vasen til særpris gennem Bolig Magasinet.

Seneste billedserier

Skal det være dig?


Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud