Skrevet af Louise Kamman Riising & Pia Olsen . Foto: Pernille Kaalund

Huset, der er fyldt med kunst

Se, hvordan man kan skabe et skønt hjem med et miks af etniske rejsefund, danske designklassikere og international kunst

Godt nok er huset oprindeligt en sommerbolig, men det er ikke lige til at spotte, når du kommer indenfor. Efter en gedigen ombygning og en ny ejer med en exceptionel stil minder den toetagers bolig faktisk mere om et newyorker-loft med cool galleristemning. Husets kvindelige beboer har nemlig en smittende passion for opsigtsvækkende, moderne kunst og rejseminder i form af små, sjove figurer. Til hverdag henter hun inspiration på gallerier og i interiørbutikker i København, og målet er at få endnu flere kunstværker inden for dørene. Alt fra skulpturer til fotokunst har hendes interesse, og skoene er nykridtede til kunstjagt. Sukker du efter en gedigen gallerivæg, kan den kunstglade ejer kun anbefale, at du holder øjnene åbne - også selv om du er på ferie. Hun samler nemlig selv på kunst fra hele verden.

Spisestuen er indrettet omkring et oversize spisebord påført sort autolak fra Simonsen & Czechura. De originale Eames-stole i glasfiber er fra Sacré Coeur, og patchwork-puderne er fra Crème de la Crème à la Edgar. I loftet hænger en lysekrone i træ fra designeren Piet Hein Eek, købt på pietheineek.nl. Rammen på væggen huser en Maria Marstrand-tegning på tapet.

 

Læs mere og se flere billeder på de næste sider

Læs kommentarer

Næste »

Mest læste

Seneste

Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud