BJARKE INGELS er partner og stifter af arkitekt-gruppen BIG, der efterhånden har indtaget hele verden med sine banebrydende ideer. Han beviser, at alt kan lade sig gøre - selv at flyve Den lille Havfrue til Kina.
JOAKIM LASSEN er 5. generation af møbelfabrikantfamilien Fritz Hansen, og som kreativ direktør i firmaet Montana efter sin far, Peter Lassen, har han sprængt rammerne for Montanas reoler, der nu både kan rumme teknik, tøj og bo på dit badeværelse.
ANETTE ECKMANN er trendforsker, blogger, foredragsholder, stylist, journalist og indehaver af Eckmann Studio - ja, der er faktisk ikke noget, denne kvinde ikke kan. Anette Eckmann har været i boligbranchen i over 25 år og er intet mindre end et orakel.
JAN ANDERSEN, PETER ELMEGAARD og POUL MADSEN er de tre mænd bag succesen Normann Copenhagen. Trioen forstår at tage chancer, og med deres satsning på danske design- produkter, blog og vindues-udstilling, der skifter hver dag, gør de langt mere end bare at sælge design.
RASMUS LARSSON er den succesrige designer bag firmaet Design by Us. Han har en smittende designglæde, han ikke er bleg for at dele ud af, og senest har han gjort de danske mænd til indretningsarkitekter i TV 2’s boligprogram ‘Herre i eget hus’.
Se også de nominerede i kategorierne:
Bedste Indretning
Bedste Boligbutik
Bedste Udenlandske navn
Bedste Kunsthåndværker
Bedste Design
Bedste Danske Designer
Bedste Køkken og Bad
Bedste Producent
Bedste Upcoming
Skrevet af Bolig Magasinet.
Foto: boligmagasinet.dk