Bedste boligbutik: Paustian Skrevet 8. sep 2011 af Anja Helberg.

Vinderne af Bolig Magasinets Design Awards 2011

Bolig Magasinet har kåret det smukkeste, bedste og mest lovende inden for dansk og udenlandsk design. Se de 12 vindere her


Bedste boligbutik: Paustian

Susanne Meyer, marketing- og kommunikationsansvarlig hos Paustian:

Hvad er målet med Paustian?
At skabe butikker med et varieret sortiment, der tiltrækker designelskere - unge som ældre. Vi forsøger at skabe butikker, hvor alle føler sig velkomne, også når de ikke køber noget. Ingen museumsstemning, tak! Hvis folk har lyst til at komme forbi og drikke en kop kaffe og slænge sig foran pejsen uden at se på et eneste møbel, er det helt fint med os.

Hvorfor er butikken så populær?
Vi har et af de største udvalg af møbler, tæpper, belysning og accessories samlet under ét tag. I modsætning til mange andre butikker er vores møblering ikke mærkeopdelt. Vi sætter produkterne sammen, som vi synes, de klæder hinanden bedst, og med tanke på, at folk jo sjældent indretter sig med blot et par mærker i deres hjem.

Hvordan ser fremtiden ud for Paustian?
Vi håber, at den ser lys ud ... Vi vil satse på endnu flere kundearrangementer i vores butikker. Vores online shop vil blive udvidet, og vi vil designe endnu flere egne produkter med et klart Paustian-designudtryk til fornuftige priser. Her tænker jeg meget på den nye kundegruppe, vi har fået flere af i de seneste år; unge par, der er ved at 'bygge rede' og måske har arvet lidt designmøbler fra deres forældre, men godt selv vil supplere med en ikke alt for dyr ting.

Næste »

3 numre af Bolig Magasinet for kun 99,00 kr. SPAR: 71,85 kr BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Mest læste


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud