Bedste køkken og bad: Hansgrohe Skrevet 8. sep 2011 af Anja Helberg.

Vinderne af Bolig Magasinets Design Awards 2011


Bedste køkken og bad: Hansgrohe

Thomas Leth, adm. Direktør:

Hvad betyder det at have over 100 års erfaring i ryggen?
Vi kigger bagud, når vi udvikler nye produkter og bruger tidligere erfaringer. Og det er en familievirksomhed, som betyder, at man har en anden tilgang til tingene; ejerne føler et ansvar for medarbejderne og omverdenen, og det skal være et godt sted at være ansat.

Hvordan har I skabt kontakt til brødrene Bouroullec?
De seneste 15 år har vi arbejdet sammen med flere internationale designere. Det startede med Philippe Starck i 1994, og fordi vi havde en tæt dialog med ham, kom vi sådan lidt ind i møbeldesignverdenen. Vi har ligeså stille udvidet med flere spanske, italienske og franske designere.

Hvad er så specielt ved Bouroullecs design for Hansgrohe?
Det er utroligt fleksible produkter på den måde, at det er en bred vifte af produkter. Der er flere typer håndvaske, armaturer og vandhaner, og vaskene kan monteres med forskellige typer armaturer forskellige steder. I dag vil folk gerne have noget individuelt, og det lægger den her serie op til. Den er designet ud fra filosofien 'Feel free to compose'.

Jeres forventninger til den nye 'Axor Bouroullec'-serie - der jo ligger i den noget dyre ende?
Den er helt klart til den design- og kvalitetsbevidste forbruger. Den vil nok især ramme dem, der kender de her designere i forvejen.

Næste »

3 numre af Bolig Magasinet for kun 99,00 kr. SPAR: 71,85 kr BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Mest læste


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud