Skrevet af Anya Mathilde Poulsen & Pia Olsen. Foto: Tia Borgsmidt

Hjemme hos kunstmaleren Søren Vilhelm

Spænd sikkerhedsselen og kom på besøg hos kunstmaleren Søren Vilhelm, der byder på kunst af den provokerende slags

En ung pige med henført lukkede øjne og usandsynligt store bryster sidder overskrævs på en mand. Hun er fuldstændig nøgen, og manden løfter hovedet og kigger op på hende. Det er et motiv, der vil noget, og det er det første, du ser, når du træder indenfor hos kunstmaleren Artpusher med det borgerlige navn Søren Vilhelm i lejligheden på Østerbro. Her bor han med kæresten Chloe og sønnen Noah på seks år. Den markante og opsigtsvækkende velkomsthilsen slår tonen an og mere end antyder, hvilke kunstneriske oplevelser der venter længere inde i lejligheden.

Artpusher lever af sin kunst, men har tidligere været forbi modeverdenen. Han endte dog med at sætte sig foran lærredet og male for fuld tryk - sådan som han havde gjort som barn. Fra Artpushers hånd flyder karakteristiske manga-billeder, fotografiske gengivelser af New Yorks skyline og juridisk problematisk kunst med dollarsedler. Mange af hans malerier kan ses hjemme i hans lejlighed, heriblandt de erotiske motiver, der nok provokerer de fleste. „Stilen hedder ‘hentai’. Manga betyder bare tegneserie på japansk, så det indbefatter utallige former, og der findes hundredvis af undergrupper. En af dem er ‘hentai’, som er erotisk manga. Det er det, jeg maler. Men selvfølgelig på min helt egen facon,“ siger han.
I den bageste af lejlighedens fire stuer hænger Artpushers imponerende gengivelse af New York. Ikke færre end 2.300 vinduer ses i værket, og de er alle malet med selvlysende maling, der får dem til at funkle som et ægte newyorkerlyshav, når mørket falder på. Sofaen er en ‘EJ 56’ fra Erik Jørgensen, og lænestolen er en ny udgave af Fabricius & Kastholms ‘Græshoppen’, som han har byttet sig til hos sin ven Henrik Lange, der har genoptaget produktionen af den gamle møbelklassiker. Bordet har han lavet for mange år siden af en euro-palle. Gulvlampen er fra Ikea, mens den sorte træskammel er lavet ved at sprøjtelakere en træstub i sort højglans.

Læs mere og se flere billeder på de næste sider

Næste »

3 numre af Bolig Magasinet for kun 99,00 kr. SPAR: 71,85 kr BESTIL

Skriv kommentar

Glemt password?
Facebook Login

Mest læste


Abonnér på BOLIGMAGASINET.DK Se alle tilbud