Sofaarrangementet får næsten skulpturel status på det rå betongulv. Sofaen er fra Urban Living og Eames-gyngestolen fra Sacrè Coeur.
Læs kommentarer
Med næsten tre meter til loftet og luft mellem elementerne har stuen en snert af galleri over sig. Det bliver kun forstærket af Julies store værker, der ikke kunne have fået et bedre udstillingslokale. De små borde i jern med træbordplader er ligesom glaslampen Kaspers eget design.
Læs kommentarer
Entreen hænger sammen med køkkenet, som igen løber over i stuen. Et forløb, der i virkeligheden starter fra entreens ovenlys, som sidder helt oppe i taget på 1. sal og kaster lys langs trappen, ned i entreen og videre gennem de to terrassedøre mod den lukkede gårdhave.
Læs kommentarer
Kontraster mødes også på badeværelset, hvor hanebåndene i ubehandlet træ går som en kniv gennem de nøgne, pudsede vægge. Sanitet og armatur er fra Ikea, fliserne er fra Byens Flisecenter i Hellerup.
Læs kommentarer
Sofabordet er lavet af en skive elmetræ, som er over 200 år gammelt. Træet stod i 150 år på Julies families gods og faldt i en storm i 1945. Træets store knude blev savet op, og i 1956 fik Julies far lavet bordet her.
Læs kommentarer