Køkkenet i eg står mellem spiseafdelingen og stuerummet og er derfor designet, så det stilmæssigt passer ind i begge sfærer. Grundmodulerne har Lene og Stig selv tegnet, mens lågerne er fra firmaet Designa. Både køkkenø og skabe står på sokler, der er mindre end skabsmodulerne, så det ser ud som om, elementerne svæver. Det giver de ellers meget ‘tunge’ moduler et let udtryk.
Læs kommentarer
For at undgå en lofthængt emhætte, der ville tage det frie udsyn, er der valgt en model, som kan ‘forsvinde’ ned i bordet, når den ikke bliver brugt. Modellen hedder ‘Wolf’ og er købt hos norske rikall.no.
Læs kommentarer
En række ovenlysvinduer sørger for, at spiseafdelingen altid er badet i dagslys. Den næsten kirkelige stemning understreges af det hvide bord og de hvide stole, der er fra Interstudio.
Læs kommentarer
Der er ikke sparet på fantasien på Lise og Antons værelser. Den indbyggede seng i skråvæggen giver en hemmelig hule-stemning, mens den blå bil er storesøsters seng. Møblerne har Lene og Stig selvfølgelig tegnet selv.
Læs kommentarer