Tine har indrettet køkken-alrummet lyst og nordisk med træ og hvide møbler. Spisebordet er fra Snitteriet, mens de hvide stole om bordet er Eames-stole. Loft og vægge er beklædt med hvid- malede perlestaf-profilbrædder fra Sverige. Køkkenet er fra Kvik, men lågernes oprindelige tværprofil er blevet spartlet ud og malet hvid.
Læs kommentarer
Tine har skabt julestemning med enkle midler, der var tilgængelige i sommerhuset. Den hullede skål er fundet hos Rabens Atelier, den lille fugl er fra Vig Loppemarked. Julehjertet i træ er fra Hobson’s Choice. Den gamle tegning i rammen har Tine købt hos en marskandiser i Ravnsborggade, mens det lille postkort er af Johannes Larsen.
Læs kommentarer
I hjørnet af stuen er der indrettet en hyggekrog med brændeovn. I sofaen og i kurvestolen ligger rensdyrskind fra Skindhuset. Arkitektlampen ‘Tolomeo’ fra Artemide er købt hos Casa Shop. Træstubben stammer fra et stort fyrretræ, der blev fældet på grunden.
Læs kommentarer
I et af de små soveværelser er der også pyntet op til jul med en enkelt hjerteformet krans bundet i lærkekogler. Kommoden har Tines mor købt på et loppemarked, og væglampen er fra Ikea.
Læs kommentarer
Har du et helt hvidt badeværelse, som du gerne vil gøre mere stemningsfuldt, kan du gøre som Tine Edinger og indrette det med ting i træ. Sæt også et par levende lys på vasken, en hylde eller i vinduet, og du får den samme hyggelige stemning.
Læs kommentarer