Bedste Design 2012
1. Standerlampen ‘Pied’, designet af Henrik Pedersen, overrasker til trods for sit minimalistiske design med to streger og en skærm. Hvor svært kan det være, fristes man til at spørge. 1.995 kr., Frandsen Lighting v/Ilva og Idemøbler.
2. Grydeserien ‘White line’, designet af Ole Palsby - endelig nogle gryder, der passer til alle vores hvide køkkener. Tak, Eva Trio! Fra 499 kr., Eva Trio.
3. Pendlen ‘Material’, designet af Noergaard & Kechayas, fås i 10 varianter og giver dig mulighed for at få en personlig stil til spotpris, fra 995 kr., Nevvvorks.com.
4. Musikafspilleren ‘Beolit 12’, designet af Cecilie Manz, er fed lyd i et oldschool transistor-look. 5.495 kr., B&O Play v/Bang & Olufsen.
5. Sofaen ‘Vita’, designet af Charlotte Høncke, er en moderne fortolkning af 50’ernes runde, polstrede look, som du bare får lyst til at kramme. Fra 6.999 kr., Bolia.com.